Nordic Entertainment Group sikrer sig EM 2020 rettigheder
Nordic Entertainment Group har sikret sig de ekslusive rettigheder til EM 2020, som spilles i 12 forskellige europæiske lande.
Heriblandt fire kampe i Parken i København, tre gruppespilskampe den 13. juni, 22. juni samt en ottendedelsfinale den 29. juni.
Åbningskampen spilles i Rom den 12. juni og finalen i London den 12. juli.
Det her er en fantastisk nyhed for Nordic Entertainment Group.
At få muligheden for at dække et EM, der delvist afvikles i Danmark er virkelig noget, vi glæder os til, og det er noget,
som danskerne kan glæde sig til. Det bliver absolut en af de største sportsbegivenheder, der nogensinde har fundet sted i Danmark.
EM-turneringen bliver større og mere omfangsrigt end nogensinde. Med kampe i 12 forskellige lande og byer bliver turneringen bredt endnu mere ud, end hvad vi har set før.
Vi kommer til at sætte alle sejl til for at give danskerne den bedste dækning af EM. Vi er vant til at sætte barren højt fra vores dækning af Champions League, Premier League m.m., og vores mange dedikerede folk kan næsten ikke vente med at komme i gang i juni 2020”,
siger Nordic Entertainment Groups Head of Sports, Kim Mikkelsen.