Skip to main content

Træk vejret dybt inden du siger Waoo!

Oprettet d. 14. november 2012
  • Waoo! kører en aggressiv kampagne og er kun billige det første halve år. Derefter stiger prisen. Deres programpakker forudsætter adgang til fibernet.
  • Waoo! tilbyder ikke de vigtigste TV-programmer som f.eks. TV3 og TV3+ i deres programpakker. De mangler også andre vigtige programmer i Waoos programpakker.
  • Waoo! kræver kort og boks til hvert tv med betaling af årligt kortgebyr. Endvidere skal betales et oprettelsesgebyr og et halvårligt servicegebyr. Og du skal leje en boks.
  • Waoo! tilbyder kun 2 programpakker, mens antenneforeningen tilbyder 3 programpakker.
  • Waoo! tilbyder gratis indgravning af nyt fiberkabel til dit hus. Men som medlem af antenneforeningen har du allerede et kabel til dit hus. Så hvorfor have ulejlighed med nyt kabel
  • Antenneforeningens programpakker er sammensat så du kan vælge frit mellem en meget prisbillig grundpakke, en mellempakke og en fuld programpakke, der indeholder de programmer der er valgt af medlemmerne lokalt. Vi har selvfølgelig TV3 og TV3+ med i vores sendeflade.
  • Antenneforeningen sender TV-programmer både analogt og digitalt.
  • Antenneforeningen tager dermed hensyn til de medlemmer der ikke har interesse i digitalt tv og som stadigvæk har analogt tv (det er fortsat mange der har).
  • Antenneforeningen sender de sammensatte programpakker i både analog og digital kvalitet til alle TV i husstanden uden kode så det koster ikke ekstra. Vi kræver ikke kort og gebyrer. Og heller ikke leje af en boks. Du skal bare tænde for fjernsynet.
  • Antenneforeningen kan uden besvær hamle op med Waoos priser. Simpelthen fordi vi driver foreningen på frivillig og ikke-kommerciel basis, mens Energi Midt og Waoo! skal have en forretning, som skal trække et overskud ud af kunderne.
  • Antenneforeningens leverandør af TV programmer, YouSee, leverer sikkert og fremtidsrettet. YouSee har mangeårig erfaring med forsyning af TV-programmer til tusindvis af kunder, de kender markedet til bunds og følger med i udviklingen. YouSee er for os et sikkert valg.
  • YouSee leverer flere HD-kanaler ud over dem vi har i dag. YouSee leverer TV3+HD, Kanal 5HD, TV2 film HD, ZDF HD og Eurosport HD fra den 1. december 2010, og det sker uden det koster vore medlemmer ekstra.
  • Og så leverer vi naturligvis også stærkt internet og telefoni i samme stik som TV og radio.

...Så træk lige vejret dybt endnu engang inden du siger Waoo!

Som antenneforening er vi ikke i tvivl om at vi tilbyder det bedste og billigste produkt. Det gør vi med en stor grad af selvvalg gennem den lokale indflydelse som du har som medlem af antenneforeningen. Samtidig nyder vi godt af fællesskabet med 6 andre antenneforeninger i lokalområdet. Vi indgår i TUKNET - det betyder samlet signalforsyning til gavn for alle medlemmer.

Bestyrelsen for din lokale antenneforening.