TUK-NET slukker for analog TV

Fra 9. februar 2016 slukker vi endegyldigt for det analoge tv-signal.

Det betyder, at det fra 9. februar ikke længere er muligt at se TV fra TUK-NET gennem et billedrørs-tv, medmindre du har en digital tv boks tilsluttet dit tv.

Det luftbårne analoge sendenet blev faktisk allerede slukket af staten tilbage i 2009. Vi valgte dengang at fortsætte med at distribuere udvalgte kanaler analogt via vores kabelnet, som en ekstra service for kunder med fjernsyn af ældre dato.

Sådan tjekker du, om dit TV kan vise digitale kanaler.

Du kan nemt tjekke, om dit tv kan se digitale kanaler: Hvis dit tv kan vise DR 2, DR K eller DR 3, så kan dit tv vise digitale kanaler og så skal du ikke foretage dig noget. 

Kan du ikke se nogle af de overnævnte kanaler, kan dit tv desværre ikke vise digitale kanaler og derfor vil dit tv ikke kunne vise vores tv-kanaler efter d. 9. februar 2016, med mindre du får en digital tv-boks tilsluttet eller investerer i et nyt tv med en DVB-C tuner.

Udskriv